I aulaen på et topmoderne universitet i Tampere, Finland blev et lærred på ca. 10 x 10 meter rullet ud; en forkølet ghettoblaster spillede noget stemningfuld musik, en dygtig vejleder - Di Williams - forklarede ganske kort, hvad det hele gik ud på og - vips! - var der skabt et "rum" af ro og fordybelse. Lige udenfor kantinen. Til venstre for trappen. Til højre for det store auditorium.
Hvem skulle have troet, at det skulle blive en stor oplevelse? Ikke noget mysti-fystisk. Ikke noget åndeligt hokus-pokus. Bare en super-rar oplevelse af for en kort stund at have et enkelt formål: at gå. Ind til midten og ud igen. (Se boksen til højre. Desværre kan vi ikke skelne mellem "maze" og "labyrinth" på dansk.)
Vejen var udstukket. Ingen beslutninger. Ingen prioriteringer. Ingen bekymringer. Bare gå i mit eget stilfærdige tempo. Tømme hjernen for al dens rod. Følge gangenes snoninger til højre og venstre i en sikker forvisning om, at jeg nok skulle nå frem til målet. Og efter en lille pause, da jeg nåede centrum, kunne jeg på samme måde gå ud igen.
Labyrintens gange var tydelige. Der var malet nogle sten- (eller kartoffel-!)lignende figurer, som skabte en fornemmelse af fasthed og tryghed omkring ruten. Og samtidig var gangenes grænser ikke mere faste og bestemmende end at det naturligvis var den letteste ting i verden forsigtigt at træde til siden, når vi - for vi var flere, der gik - mødtes i de relativt smalle gange.
Da vi allesammen var kommet igennem, satte vi os og udvekslede de netop indhentede erfaringer. Vi havde oplevet noget forskelligt. Fokuseret på forskellige aspekter. Tænkt forskellige tanker. Men vi havde allesammen oplevet. Allesammen fokuseret. Allesammen tænkt.
Di viste os til sidst, hvor nemt det er at tegne en klassisk labyrint. Det kan gøres på ganske få sekunder. Og hvis der ikke er en labyrint i nærheden, som man kan gå ind i med hele sin krop, så kan man faktisk få et "lyn-fix" ved bare at tegne labyrinten og evt. "let your fingers do the walking."
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar